21/09
|
I dag blev kuldet igen udsat for intensiv "husholdnings lydterapi" -støvsuger, blænder, håndmixer der pisker i på sider og bund af en margrethe-skål, hamren med gryder og grydelåg, buldren på omvendt klodsekasse der stod på granitgulv, samt ting der blev "tabt" ned midt flokken. Intet, absolut intet gjorde gjorde dem forskrækkede, blot nysgerrige - og de "tabte" ting blev straks samlet op og bortført - jubi nyt legetøj! De virke nu alle rigtigt robuste og personlighederne tegner sig efterhånden meget tydeligt.
|
20/09
|
Alle hvalpe har i dag været alene på gåtur på gaden. De har også prøvet at være i hundetraileren mens den bleb rokket og rullet.
|
07/09
|
Idag havde hvalpene en god eftermiddag på plænen, og vort hvalpelegetøj blev for første gang fundet frem. Legetøjet blev ualmindelig godt modtaget - så godt at de selv hentede mere og mere op af klodsekassen. Der er tilsyneladende kun en vej for disse hvalpe - og det er fremad!
|
06/09
|
Så står ørene op på den første hvalp, tæven Bahrain, flere andre begynder også at lette på ørene.
|
05/09
|
I eftermiddags var hvalpene for første gang ude på græsplænen - det tog de i stiv arm - de spiste deres foder, legede og hyggede med deres far som også kom ud og hilste på.
|
03/09
|
Hvalpene er kommet ind i en ny fase. Den vågne periode omkring spisetiderne er pludselig blevet betydeligt længere og der leges meget voldsommere. Bandit er så udpræget hanhund og demonstrerer det hyppigt.
|
01/09
|
Hvalpene udvikler sig i rivende fart, viser nu tydeligt forskellige personligheder og opnår nye færdigheder hver dag - skønt!
|
31/08
|
Junkie var idag inde og hilsen på sit afkom. Bandit stillede sig an på stive ben, højt hoved og fremskudt bryst hvorpå han leverede en 5 sek. lang standhals - her er det nemlig Bandit der er kongen! Jeg sværger, hvis hunde havde kunnet grine, ja så havde Junkie leet endnu:-)
|
28/08
|
Så er der tandgennembrud hos hele banden
|
25/08
|
De er meget livlige og meget sultne - de hænger konstant i patterne på Gaby, så i dag gav vi fodermos for første gang - det blev vel modtaget. |
23/08
|
Alle har nu store åbne øjne. Alle går, omend nogle endnu er lidt slinger ;-). Bandit er den mest fremmelige - han går ufortrødent de 160 cm tværs over fødekassen.
|
22/08
|
Ved dagens vejning stor Bandit på 4 stive ben og forsøgte ihærdigt at træde ud af vægtbakken. Da han blev sat på gulvet gik han, uden slinger, over og lagde sig i hjørnet.
|
20/08
|
Lydene er absolut ikke spæde mere - der bjæffes tydeligt. Flere går fire femskridt før de snubler. Bevægelserne er blevet markant hurtigere og sikrere.
|
19/08
|
Så er der øjne hos 6 af 8. Nogle går indtil flere skridt uden styrt - dog er balancen endnu lidt dingel ;-). Gaby er oppe på 1050 g foder.
|
18/08
|
Nu bjæffes der tydeligt
|
17/08
|
Mobiliteten er markant bedre - de kommer en del hurtigere rundt i fødekassen.
|
16/08
|
Grå tæve tog to vaklende skridt. De 4-5 daglige kontrolvejninger af Bette My indstilles da hendes tilvækst er bedre end end det kunne forventes med hendes fødselsvægt.
|
14/08
|
Drengen, Bandit, oppe på alle 4 ben og tog ét vaklende skridt.
|
12/08
|
Flere af dem begynder at stable sig op på strakte ben.
|
10/08
|
Der er godt nok meget lyd på - høje pib, knur og bjæf. Meget aktive.
|